Landbrugere for strukturel forandring.

Vi er en gruppe af landbrugere, der mener, der skal ske noget nyt i dansk landbrug. Vi vil gerne løse landbrugets udfordringer og frigive vores erhvervs potentiale til at bringe vores samfund tættere på at være inden for planetens grænser. Vi støtter en grøn omstilling af landbruget, som både skaber mere liv på landet, samarbejder med økosystemerne og understøtter gode arbejdsforhold og et holdbart generationsskifte.

Vi ved, at vi ikke er enige om alt, men vi er blevet enige om de brede linjer i en fælles vision, som vi har opsummeret i et holdningsdokument. Alle landbrugere, der kan se sig selv i visionen, kan blive en del af gruppen.

Vær med

Alle landbrugere, der kan se sig selv i holdningsdokumentet for Levedygtigt Landbrug, er velkomne i gruppen. 

For at tilslutte dig gruppen kræver det ikke andet, end at du udfylder denne formular. Som en del af gruppen tilkendegiver du, at du er enig i holdningsdokumentet, og dermed vil noget nyt med landbruget. Oveni det vil du modtage en intromail, hvor du også kan se de andre aktiviteter man kan lave som en del af gruppen